ER DU PARAT TIL AT SÆLGE DIN VIRKSOMHED?

  • Home
  • ER DU PARAT TIL AT SÆLGE DIN VIRKSOMHED?

ER DU PARAT TIL AT SÆLGE DIN VIRKSOMHED?

En vigtig del af det at drive en virksomhed er at sikre dens udvikling og fortsættelse. Det indebærer at kende det rette tidspunkt for at lade andre tage over og føre virksomheden mod nye mål. Et gennemtænkt og velorganiseret ejerskifte gavner både dig og din virksomhed.

I dette indlæg kan du få inspiration til at sætte disse overvejelser og handlinger i system. Der er ikke tale om en udtømmende og fuldstændig oversigt, da alle ejerskifter er unikke og forskellige.

Fire faser i ejerskifteprocessen:

1) Overvejelser om ejerskifte    

  • Det fremtidige arbejdsliv for sælger
  • Hensyn til familien
  • Økonomisk frihed
  • Forventninger til salgspris
  • Forløbet af ejerskifteprocessen

 

2) Modning til ejerskifte

  • Overvejelser om mulige købere
  • Kontakt til købere
  • Udvikling af virksomheden forud for et salg
  • Risikominimering i virksomheden
  • Information om virksomheden til købere

 

3) Gennemførelse af ejerskiftet

  • Forhandlingsplan
  • Argumenter i forhandlingen
  • Værdisætning af virksomheden
  • Hensigtserklæring
  • Due Diligence

 

 4) Efter ejerskiftet

  • Overdragelsesplan
  • Plan for formuen efter salget
  • Start på nyt arbejdsliv
  • Nye projekter
  • Orientering af omverdenen

 

Et godt ejerskifte starter med en veldrevet virksomhed:

For de fleste virksomheder er det en naturlig og integreret del af hverdagen at arbejde med optimering og dokumentering, idet der løbende skal bruges eksempelvis nyt salgsmateriale, markeds- og risikovurderinger.

I dette arbejde bør du som sælger også være opmærksom på, hvordan din virksomhed tager sig ud for en potentiel køber – uanset om det er en udefrakommende, en medarbejder eller et familiemedlem. Du har brug for, at du og din virksomhed er parat, uanset hvem der en dag skal overtage virksomheden.

Der er sædvanligvis flere gode anledninger til at tale om igangsættelse af ejerskiftet. Når årsrapporten afsluttes, når næste års budget skal laves og alle forhold alligevel skal gennemgås. Brug anledningen til at tale med din rådgiver og brug gerne andre og eksterne rådgivere for at få en uafhængig vurdering af din virksomhed.

//Ulrik Uhrskov


Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *